Juli gav et usædvanligt bredt felt af markante udgivelser. Fra Madonna og Charli XCX til Arca, Kelela og den unge amerikanske rapper Slayr tegnede måneden et billede af en pop- og klubvirkelighed, hvor døden, uro, støj og forvandling fyldte overraskende meget.
Fælles for flere af udgivelserne er, at de ikke nøjes med at levere stærke sange. De arbejder også med stemninger, der peger ud over det umiddelbart dansable eller radiovenlige. Det gælder både de etablerede navne og den yngste kunstner på listen.
Kelela markerer sig med New Avatar, hvor hun ifølge kildeteksten tager den elektriske guitar ind i sit lydunivers. Hendes lyse og tæt harmoniserede r’n’b-vokaler bliver her sat op mod shoegaze- og grunge-teksturer, inspireret af den musik, hun lyttede til som teenager, da hun var en del af hardcore-scenen i Washington D.C. Resultatet beskrives som forførende og let i udtrykket, men med en underliggende vrede, som de forvrængede guitarer er med til at trække frem. Albummet kobler dermed hendes velkendte vokale sensibilitet med en mere rå klangbund.
Madonna går en anden vej på Confessions II, men også her spiller fortid og tab en central rolle. På nummeret Danceteria nævner hun en række afdøde skikkelser fra sit unge New York, før hun tilføjer: “Everybody get up and dance”. Ifølge kildeteksten bliver dansegulvet på albummet både et sted for frigørelse og et rum, hvor minder og fravær kaldes frem. Det gør Confessions II til et dancepop-album med en mere følsom, eftertænksom og melankolsk karakter end genren ofte forbindes med. Kilden beskriver det samtidig som Madonnas mest gribende album i mindst 20 år.
Et af månedens mere opsigtsvækkende navne er Slayr, der ganske vist deler navn med et af verdens største metalbands, men ellers bevæger sig et helt andet sted hen. Den 19-årige amerikaner arbejder ifølge kilden i et felt, der beskrives som rage, med referencer til Jane Removers digicore og Playboi Cartis Whole Lotta Red. Der er noget voldsomt og til tider gutturalt over udtrykket, og på ep’en Avant Nova ender nummeret I Got Taste ligefrem med tunge metal-riffs. Højdepunktet fremhæves dog som åbningsnummeret Promise, der sampler Underscores’ blot fem måneder gamle The Peace.
Arca fortsætter imens sin egen kompromisløse kurs på XXXXX. Albummet er iscenesat som et radioprogram på den fiktive station Diva Experimental FM, komplet med radiojingle og overgange, hvor sangene fader ind og ud. Det greb giver udgivelsen en tydelig ramme, men ændrer ikke ved, at musikken ifølge kilden først og fremmest er desorienterende, overvældende og ubønhørlig. Arcas rødder i klubmusikken er stadig til stede, men stemningen er ikke primært dansabel. Snarere udfordrer albummet lytteren og forestillingen om, hvad der overhovedet kunne slippe igennem på en radiostation.
Charli XCX føjer endnu et lag til månedens mørkere strømninger med Music, Fashion, Film. Hvor Madonna søger mod dansegulvet, forankrer Charli ifølge kilden sine eksistentielle overvejelser i rockmusikken. Albummet beskrives som hendes version af et vanitas-maleri, hjemsøgt af altings forgængelighed. Det giver et værk, der på én gang fremstår rørende, komisk, ildevarslende, fjollet og tankevækkende. Samtidig peger kildeteksten på, at albummet endnu en gang viser hendes skarpe blik for kulturens bevægelser.
Ser man de fem udgivelser samlet, tegner der sig et klart mønster. Juli var ikke bare en måned med store navne og stærke anmeldelser. Det var også en måned, hvor pop, r’n’b, rap og eksperimenterende elektronisk musik blev brugt til at bearbejde opløsning, erindring og identitet. Og midt i det hele stod en ung rapper med et metalnavn og mindede om, at de mest interessante udgivelser ofte opstår dér, hvor forventningerne bliver vendt på hovedet.